Mighty Clouds

Der er farligt meget, der går tabt, fordi det ligger i en nær fortid. De fleste musiksider dedikerer sig til det spritnye eller går tilbage til noget, der er blevet til kanonisk materiale i dannelsen af en identitet. Kollektiv eller ej.

Den logik fejler naturligvis i kronologien, da materialet på et tidspunkt ikke længere vil være i en nær fortid men muligvis blive samlet op som noget glemt, tabt eller blot undervurderet.

Alligevel eksisterer bekymringen. Det er et spørgsmål om værdighed. Om temporale besættelser i vore rutiner (som vi naturligvis ikke vil indrømme som værende netop rutiner – og nu kom jeg til at bruge lang tillægsform).

Okay, alright, all right, årleright. Så går vi tilbage til 2010. Det er vel en nær fortid. Jeg missede Mighty Clouds dengang, og det var i anledning af Halloween, at de dukkede op igen: Titlen Skeletons Join Hands viste sig værdig til at dukke op til overfladen igen gennem pladeselskabet Polyvinyl, da de lagde sange ud på SoundCloud med associationer til netop Halloween. Vi er tilbage ved værdigheden som tema: sangen er heldigvis af fineste karat.

Duoen har mig bekendt kun udgivet denne ene plade tilbage i 2010. Den er god. Den gør ordet 'habil' til et acceptabelt begreb. Med håndfladen under hagen og albummet i vindueskarmen bliver du ét med den fine, fine vokal.

"No, I don't wanna kiss, but my dreams are falling out."



/Martin