torsdag den 27. februar 2014

Schultz and Forever om perspektiv og synvinkler

Fra distancen ser vi alting klarere, er et synspunkt, mange vil vedkende sig. Vi har fra Schiller endog idéen om distancens pathos. Men hvad sker der, når man ikke kan identificere sig med noget, man selv har skabt? Ja, så må man jo starte helt forfra. Jonathan Schultz - manden bag Schultz and Forever - kan ikke længere begejstres over sine gamle EP'er, og historien får dermed lov at være historie for nu.

"Nu" er således 2014, og det betyder heldigvis en ny single fra Schultz, der ganske som bekendtgjort er noget helt, helt andet. Med P.O.V. er det tematiske fokus på synsvinkler, subjektets omgang med verden. For en stund er det værd at tænke på det ganske enkelt fantastiske udtryk "at kaste sit blik på [...]". Denne gamle indsigt indikerer netop den menneskelige sansning som noget, der kobler individet til den perciperede verden. Der er synspunkter, og der er erkendelsen af, at vi kun ser, hvad vi tilfældigvis ender med at se og til en vis grad vælger at (ind)se. Tilfældigheder og skæbner. Selvet i verden og verden i selvet.

Point of View, P.O.V., at komme væk fra en tunnelvision, at rive sig løs. Fra andre og ikke mindst sig selv. Men med bevidstheden om at det selvfølgelig aldrig helt vil lade sig gøre i absolut forstand, hvorfor det gælder om at bibeholde nysgerrigheden og udforske storheden. Netop dette er, hvad man hører i den fine komposition og forrygende produktion. Der er så megen plads i lydbilledet, der fyldes ud og venter på at fyldes ud. Der er en god fornemmelse af rummet, der kun meget sjældent høres i dansk musik. De fleste ord og stavelser synes at blive strakt ud og undersøgt. Vibrationer fra underbevidstheden. Det er ikke bare lovende - det er allerede overbevisende.

Den første LP udkommer til efteråret, og der skulle være meget at glæde sig til.



/Martin

torsdag den 20. februar 2014

Amen Dunes holder fokus

New Yorks Damon McMahon har under navnet Amen Dunes nogle ujævne udgivelser bag sig - ganske som hans pladeselskab Sacred Bones. Men nogle gange rammer han plet, som det er tilfældet med den seneste single, Lonely Richard.

Medio maj er den nye plade Love ude, og den har angiveligt været et år undervejs. Den er produceret af David Bryant og Efrim Menuck fra Godspeed You! Black Emperor. Lonely Richard tager sig god tid, og guitaren er produceret så lo-fi, at man i dårlige høretelefoner lige så godt kunne høre klaveret fra Freddie Mercurys version af Goin' Back (under navnet Larry Lurex) fra slutningen af 60'erne. Af én eller anden grund er Elias fra Iceage med på Lonely Richard, men det hører man lykkeligvis ikke tydeligt. Denne gang har McMahon vist taget sig bedre tid til at udvikle sine sange, og Amen Dunes står muligvis over for deres første stærke udgivelse. Man har lov at håbe.



/Martin

fredag den 14. februar 2014

Rumrejsen 2014: Spiritualized og hengivenheden

Der er nok mange, der drømmer om, at verden en dag skal høre noget, der kan minde om storheden på Ladies and Gentlemen, We Are Floating in Space. Det er - ganske utroligt - seksten og et halvt år siden, Spiritualized udgav mesterværket. Sommeren 1997. Det er også ved at være fem år siden, jeg på et herretoilet læste et uddrag af titelsangen og formentlig derfor aldrig har glemt netop den aften.

Man kan ikke forvente, at Spiritualized igen skal lave noget så smukt, men hvis ikke man må forvente lidt skønhed i livet, er der intet håb for mennesket. Lykkeligvis er der stadig mennesker, der kigger op engang imellem, og på den mest utrolige vis er der nogle gange mennesker, der kigger ned fra de fjerne punkter, vi glædes over ikke at kunne forstå.

Et sted i Portland - naturligvis - sidder en mand ved navn Matt Halverson. Han står bag Lefse Records, og hans videnskabeligt anlagte svoger ligger inde med megen viden om NASA og rumfart. Sidstnævnte fortalte Halverson om lydoptagelser lavet af Voyager 1 og 2, og før man nu tænker, at der jo ikke er nogen lyde i rummet, skal det måske specificeres, at disse "lyde" er: electromagnetic radiation fluctuations in the magnetosphere of the planets, moons and large asteroids the Voyager probes traveled near. Each celestial body is composed of different elements, has its own size and mass, and therefore sounds unique (læs mere).

Halverson fik den idé, at man med udgangspunkt i nogle af disse lyde - Voyager 1 og 2 blev sendt op i 1977 - kunne få nogle af vor tids største drømmere til at skabe musik, der kan hjælpe os til at forestille os noget større end os selv. Noget, der synes vigtigere end nogensinde før. Det er der kommet 14 bidrag ud af, der er inddelt i hhv. Jupiter, Miranda (én af Uranus' måner), Neptun, Uranus, Saturn, Jorden og Io (én af Jupiters måner). Titlen er ganske enkelt The Space Project. Et fantastisk projekt, der byder på inspiration og liv fra bl.a. Porcelain Raft, The Antlers, Mutual Benefit, Youth Lagoon, Beach House og selvfølgelig Spiritualized.

Spiritualized er som skabt til denne opgave. Under navnet The Spiritualized Mississippi Space Program har de leveret den forrygende Always Forgetting with You (the Bridge Song) med 'lyde' fra og muligvis til Neptun. Tålmod er nøglen. Der er megen hengivenhed på spil. De bygger langsomt op, og efter næsten to minutter hører vi første gang Jason Pierce:

If you want a radio
I would be a radio for you

If you want an aeroplane
I would be an aeroplane for you

If you've got a lonely heart
I would be a lonely heart for you

If you want a rocket ship
I would be a rocket ship for you

If you walk the galaxies
I would walk the galaxies with you

If you'll be my lonely girl
I would be a lonely boy for you

If you want a shooting star
I would be a shooting star for you

If you want another world
I would be another world for you

If you want a universe
I will be a universe for you

Og så gives der plads til forestillinger om stratosfærens skønheder. Vi er blevet overvældet af dedikation, og pludselig forsvinder stemmen. Lydene fortsætter, og vi er igen klar til at tage imod budskabet. Flere stemmer synger nu oveni hinanden, som vi har hørt det så ofte med Spiritualized. Overvældelsen er velkommen.

Nyligt fortalte en god ven, at han gennem det seneste år har udvidet sin horisont på den mest fantastiske vis: Han har i nattetimerne søgt viden om rummet. Astronomien har i de søvnløse timer fået plads i hans sind. I ly af nattens mulm og mørke har han læst og læst. Ernæret sig med viden. Han har følt sig draget af det ydre rum. Han er en storslået tænker, og jeg føler mig tættere på ham, når jeg hører denne mesterlige sang af Spiritualized.

Den 19. april - på Record Store Day - udgiver Lefse endelig The Space Project på vinyl, CD og som 7" box set. Jeg både tror og håber, at vi er mange, der har svært ved at vente.

If you want another world
I would be another world for you



/Martin

mandag den 10. februar 2014

Yumi Zouma

Februar måned, mandag. Cascine bliver ved med at udgive fine ting, og den seneste i rækken er af Yumi Zouma fra New Zealand. De bor angiveligt "mellem New York og Paris", og alt imens det primært lyder som et værktøj til promotion eller erhvervelse af kulturel kapital, er der sikkert en pointe i forhandlingen af en relevans af verbet at flanere.

Deres EP bærer deres eget navn, og i fysisk format bærer den et fint 10-tal. 10 tommer. 10". 10 minutter og fire minutter med lettilgængelig, melankolsk synthpop, der presser på for gensynsglæde med solen (som på billedet kan man nogle gange skimte længe). Og minsandten om ikke EP'ens sidste sang er opkaldt efter den argentinske fodboldspiller Juan Román Riquelme, der er én af nyere tids mest elegante og boldsikre spilskabere. En vaskeægte 10'er.

The Brae kommer det meget tæt på Wild Nothing, men det gør vel ikke så meget. EP'en kan købes her.



/Martin