søndag den 22. januar 2012

Om det nyttige og ganske nytteløse

I sommeren 2010 var jeg ganske besat af The Field Mice, og meget overraskende for mig rammer den sublime popsensibilitet lige så rent i denne noget nær halvhjertede vintertid, vi er blevet udsat for nyligt.

Gruppen var en del af det legendariske Sarah Records (hvorfra flere anbefalinger nok skal komme snarest), og deres indflydelse på musikscenen i dag må slet og ret ikke undervurderes. De eksisterede i ganske få år (1987-1991) og udgav to minialbum og en enkelt fuldlængde. Senere er også nogle fine opsamlinger med diverse singler blevet udgivet. En god introduktion til bandet er eksempelvis Coastal.

Melankoli er nærmest per definition forbundet med skrøbelighed, hvor momentan denne end måtte være. Følelsen af noget forgængeligt. Ikke flyvsk men underligt vedvarende i sin status af forgængelig. Det grænser til en magisk - på godt og ondt - forbindelse mellem the phenomenal og the noumenal. Derfor hersker der også en næsten uundgåelig forbindelse mellem tømmermænd og nostalgi, uanset hvor meget det moralske måtte spille ind. Man er skrøbeligere. Svækket.

The Field Mice er på det nærmeste den katharsis, der næsten konstitueres i så betydelig grad, at den opsøger os - frem for den anden vej rundt. Mere ligetil kan vi også kalde The Field Mice den perfekte breakup-musik. Uanset om man måtte tro på eksistensen af det perfekte.

The Field Mice - When Morning Comes To Town by Cosmopolitan Blvd

When morning comes to town
I'll be moving on
When evening comes back 'round
I'll be somewhere alone
Somewhere far away
Well, what about you?
All things have to end
They have to and they do
And they do

We've started to believe
To one another we belong
We know that isn't so
You're not mine, I am not yours
I never wanted this
For us to carry on
Knowing that it is
In no way what we want
What we want

This way it is the way
No rain of cutting words
I'm happy to go out like this
If happy is the word

I'll think of you always
For you know it as well as I
That for you I would have
Died and would still die
Would still die

When morning comes to town
Something once precious will
End for all of time
Because of how we feel
But better than that have
Us afraid to be alone
Not saying anything
Knowing something's wrong
Something's wrong

This way it is the way
No rain of cutting words
I'm happy to go out like this
If happy is the word

/Martin

Ingen kommentarer: