lørdag den 30. juli 2011

Stockholm Belongs To Us

Det er ingenlunde en hemmelighed, at vi her på siderne er store fans af det svenske label Labrador. Nu har de været så rare at udgive en gratis compilation på 22 sange med titlen Stockholm Belongs To Us, der samlet set byder på nogle af Sveriges stærkeste kunstnere over de seneste år.

Mange vil nok kunne genkende referencen i titlen, da Air France et par år tilbage udgav den sublime single GBG Belongs To Us (og så vil vi i øvrigt meget gerne snart høre mere fra dem også).

Labrador laver nogle af de bedre (i hvert fald rare) pressemeddelelser, man støder på, og de har et fantastisk navn. Vigtigst af alt har de en imponerende roster, og opmærksomme læsere vil nok bemærke, hvor mange af navnene vi har skamrost her på bloggen. Opsamlingen byder bl.a. på The Radio Dept., Sambassadeur, Pallers, The Mary Onettes, Det Vackra Livet, Suburban Kids With Biblical Names og Pelle Carlberg.

Jeg håber, læserne kan tilgive mig brugen af et billede med sådanne efterårsfarver. Det er svært at lade være med det vejr, Nordeuropa sender gennem os for tiden.

ZIP: Stockholm Belongs To Us - A Labrador Records Compilation

/Martin

Ingen kommentarer: