mandag den 11. april 2011

Beat Connection igen

Sidste sommer selvudgav Beat Connection fra Seattle deres debut EP Surf Noir. En gratis og herlig sag, der også fik lidt opmærksomhed her på siderne. Den er nu blevet samlet op af Tender Age og Moshi Moshi, der sammen genudgiver den i morgen, d. 12. april.

Udgivelsen falder fint sammen med forårsstemningen, selvom rygterne siger, at vejret i Danmark ikke har været foråret værdigt på det seneste. Så meget desto større et behov for denne udgivelse. Det er popmusik med et elektronisk tvist, der af og til byder på lidt vokal og guitarspor, men ellers holder sig til at være imponerende frisk instrumental gejst. Det er forår. I mere end én forstand.

MP3: Beat Connection - Space Vacation

/Martin

Ingen kommentarer: