fredag den 11. februar 2011

Guards

Jeg er hverken berømt eller har en søster, så jeg kan ikke relatere til det, men Richie Follin er indtil videre blevet hypet pga. sin søster Madeline, der er den ene halvdel af Cults.

Richie Follin står bag Guards, der indtil videre har en imponerende debut EP bag sig. Endda en gratis én af slagsen. Indtil videre er særligt sangen Resolution Of One blevet delt godt og grundigt på nettet, men hele EP'en kan bestemt anbefales. Den indeholder gæsteoptrædener fra Cults og Caroline Polachek fra Chairlift.

Det er et stykke tid siden, jeg har været så glad for orgel. Og den sætning har jeg muligvis aldrig ytret før.

MP3/ZIP: Guards - Guards EP (gratis)


/Martin

1 kommentar:

Esben Schjerning sagde ...

Har de seneste dage endeligt sat skiven på .. og mand hvor det er fedt! Sail it slow er måske det bedste jeg har hørt endnu i år .. fremragende! Tak for det!