fredag den 26. februar 2010

Nyt fra Frog Eyes

Carey Mercer kan minde om en hund. Han lyder ofte skræmt fra vid og sans og synes klar til at flygte under en seng eller ned i en kælder. På samme tid er han klar til angreb. En trænet hund. Han spytter, piver, jamrer, skråler. Flere af Frog Eyes' sange fristes man, delvist i forlængelse heraf, til at kalde monstrøse. Og det er mest af alt en god ting i denne forbindelse.

Den 27. april er canadierne ude med deres femte album, Paul's Tomb: A Triumph, og forventningerne er store efter 2007's fremragende Tears of the Valedictorian. De har skiftet Absolutely Kosher ud med Dead Oceans - ét fremragende pladeselskab for et andet. På nedenstående sang er der velkendt Frog Eyes-drama, skrål, larm, skærende guitarer, afdæmpede passager, vokaleffekter, tålmod, mangel på tålmod og meget mere. Sangen er trods alt også ni minutter lang, så der er tid til lidt af hvert.

MP3: Frog Eyes - A Flower in a Glove

/Martin

onsdag den 24. februar 2010

Cast Spells

Her er noget, der måske ikke vil være vellidt af alle, men som med sikkerhed vil blive elsket af i hvert fald nogle af læserne: Cast Spells. Et sideprojekt af Dave Davidson fra Maps and Atlases.

Dave udgav sin første EP under dette navn i slutningen af 2009. Vist ikke til megen opmærksomhed. Han får dog muligheden for lidt større eksponering om kort tid, når han optræder til SXSW, hvor hans pladeselskab Sargent House har en del bands på programmet. Selskabet har en del fine navne i hus, og deres roster virker mere og mere imponerende. Det meste er guitarorienteret. Blandt det mest anbefalelsesværdige kan nævnes Maps & Atlases, engelske This Town Needs Guns, hyggelige Good Old War og Fang Island. Sidstnævnte skal nok få forholdsvis stor opmærksomhed i år.

MP3: Cast Spells - Glamorous Glowing
MP3: Cast Spells - Potted Plant

/Martin

tirsdag den 23. februar 2010

Nyt fra Broken Social Scene

På sygesengen har gode nyheder det med enten ikke at blive værdsat eller at falde i usædvanligt god jord. Sanserne fungerer ikke helt, som de skal, og man bliver alligevel på en måde oversensitiv - når man da ellers er i en tilstand, hvor man kan registrere ting. Nyheden om en ny mp3 fra evigt fantastiske Broken Social Scene hører dog til den slags nyheder, der blev modtaget med kyshånd herfra.

Den 3. maj er kollektivet ude med deres nye album Forgiveness Rock Record, der såmænd også kun har ladet vente på sig i fem år. Forventningerne er mildest talt kæmpestore, og de er ikke blevet mindre efter frigivelsen af sangen World Sick. Det er måske så meget sagt, at jeg er blevet kureret, men viljen er blevet styrket efter flere gennemlytninger af denne næsten episke omgang canadisk skønhed.
Sangen starter med nogle næsten ambiente lyde, der får følgeskab af trommer. Lyden vokser, klare guitarer træder ind, trommerne bliver mere insisterende og skaber til sidst et klart beat, hvorefter lytteren efter godt og vel halvandet minut første gang hører Kevin Drews velkendte vokal ledsaget af et kor. Det lyder umiskendeligt som Broken Social Scene, hvilket kort sagt betyder, at det lyder fantastisk. Meget veloplagt lyder det også, og dynamikken er direkte lækker (hvor svært jeg end, ofte, kan have ved at tage dette ord i min mund). Efter ca. tre minutter får man lov at trække vejret, nogle stemmer kan høres i baggrunden, guitarerne toner lidt ned, trommerne ligeså. De begynder at spille med igen og bygger langsomt op sammen med Kevin Drews vokal, og vi nærmer os endnu en herlig eksplosion. Efter fem minutter begynder det at tone ned, og en lang og veltilrettelagt outtro starter.

Sangen kan anbefales med gode høretelefoner. Ja, jeg behøver næppe sige, at der er tale om noget af en anbefaling herfra. Til maj bliver verden endnu smukkere. Sygdom eller ej.

MP3: Broken Social Scene - World Sick (e-mail signup på hjemmesiden)

/Martin

søndag den 21. februar 2010

Miles Kurosky

Elephant 6 har været nævnt nogle gange på disse sider, men ét af de bands fra kollektivet jeg ikke har fået lyttet nok til (i forhold til de vanvittigt mange afspilninger Neutral Milk Hotel eksempelvis har fået) er de nu opløste Beulah. Det er ved at være seks år siden, de blev opløst, men først nu er der en udgivelse på vej fra frontmanden Miles Kurosky.

Denne udgivelse nærmer sig til gengæld også med hastige fjed, da hans debutalbum The Desert of Shallow Effects er på gaden d. 9. marts. Iføles Kurosky selv er der en del grunde til, at albummet først kommer nu. Siden opløsningen af Beulah er han blevet gift med en pige, han mødte på bandets sidste turné, hvilket må tælle som én af de mere fantastisk ting, der kan udsætte en udgivelse. Mere trist er det, at han har været igennem adskillige operationer de seneste år.

Nu kan han dog spille musik igen, og han lyder ganske oplagt på disse nye sange. Det må siges at lyde meget i retning af Beulah, hvilket også betyder, at det lyder i retning af The Unicorns, hvilket igen betyder, at det lyder i retning af Islands. Uanset hvad er det herlige toner, det er veloplagt, det er en dejlig indledning til foråret, og der er nok at se frem til mod indgangen af marts.

MP3: Miles Kurosky - An Apple for An Apple
Stream: Miles Kurosky - I Can't Swim

/Martin

fredag den 19. februar 2010

Keepaway

Jeg har egentlig ville skrive om Keepaway i flere uger, men forskellige ting har fået mig til at udskyde det. De er dog et herligt trumfkort at have til weekenden, så måske er timingen i sidste ende ganske okay.
Keepaway er en Brooklyn-trio, der tidligere kaldte sig In. Navnet droppede de nok, da ironien i forhold til geografien gik op for dem. De har indtil videre indspillet en enkelt EP, der så vidt vides udgives engang i år. Dåben har resulteret i navnet Baby Style, hvilket man godt kan tilgive dem, når nu nedenstående sang, Yellow Wings, er så fantastisk. At man kan læne sig så meget op ad giganter og idoler (AC, MM) på selvstændig vis er en bedrift.

Når det nu er weekend, er det også en ganske passende sætning, der går igen i vedlagte sang:
I think I finally know what I want / I want to be two places at once...

Rigtig god weekend.

MP3: Keepaway - Yellow Wing

/Martin

onsdag den 17. februar 2010

Nyt fra Shout Wellington Air Force

Tålmod er en dyd, mange bands mangler. Den styrkes gerne af en vis kunstnerisk integritet, og denne lader til at være at finde hos eksilårhusianerne Shout Wellington Air Force, der har taget sig god tid om at følge op på EP'en Carry Yourself.

Tid til at finde ud af hvad man egentlig vil, hvor man er på vej hen, til at finde melodien. Tid til at have tid. Ingen stress og jag. Pudsigt nok kommer man her til at tænke på en anden EP med en lignende historie gennem ordet 'carry', nemlig Mimas' gamle Hands Will Carry fra 2005. Også her skulle der gå lang tid, før bandet havde arbejdet sig frem til et nyt og mere selvstændigt udtryk og var klar med den første fuldlængde, The Worries, der æstetisk kunne stå på egne ben.
Shout Wellington Air Force var på EP'en, hvad man i midten af 00'erne ville kalde conventional indie rock, men det lyder som om, de har fundet andre inspirationskilder siden da. Udtrykket er blevet mere tålmodigt, flere detaljer har fundet plads i sangene, trommerne er måske endda blevet mere tilbagelænede, og det lyder som om, forskellige guitarpedaler spiller en større rolle.

Tre nye sange er netop nu at finde på bandets MySpace. Deres første fuldlængde udgives via Morningside 1. april og har fået titlen Clean Sunset. Med adskillige indlæg de seneste måneder in mente er det en ganske passende Börneblogger-titel. Jeg holder meget af den og glæder mig til at høre resten af pladen. Shout Wellington Air Force er ét af de mest lovende bands i Danmark, og det har indtil videre været en fornøjelse at følge deres udvikling.

/Martin

tirsdag den 16. februar 2010

Lemonade

Små, skæve lyde og måske endda et par referencer til et par små hits i 90'erne. Umiddelbart glad psych-electro med en længselsfuld vokal, der prøver at holde fast i håbet. Ak, den nyfundne kærlighed. Trioen Lemonade lyder umiddelbart som et spændende bekendtskab. De udgav deres selvbetitlede debutalbum i 2008 og følger nu op med EP'en Pure Moods.

De er signet til True Panther, der har haft godt med vind i sejlene med de lidt overvurderede Girls. Og så vil mange sikkert mene, det er værd at nævne, at de har et band ved navn David Copperfuck på plakaten. Et lille fnis bliver fremkaldt, hvor andre vil kalde det et utrolig dårligt navn. Tirsdag byder gerne på inkonsekvens, så lyt i stedet til musikken og tag dig ikke af ord, der ofte bare er ord!

MP3: Lemonade - Lifted

/Martin

søndag den 14. februar 2010

Røde krus og The Radio Dept.

Hvem vil ikke gerne drikke af et rødt plastickrus, der ligner dem fra amerikanske collegefilm? Indlede en samtale om Sonic Youth. Indse man ikke ved nok eller ved for meget. Få øje på bunden af kruset og holde blikket fordi man ikke ved, hvad man ellers skal gøre. Men panik er der aldrig tale om. Det er en befriende akavethed, der er mulighed for. Den må omfavnes. Den er del af en chance, man bør tage.

Thurston Moore: "People see rock 'n' roll as youth culture. And when youth culture becomes monopolised by a big business, what are the youth to do?"

The Radio Dept. er klar med et nyt album i april via Labrador. Nedenstående sang er fra dette album. Det er plastickrus og elegant, filmisk usikkerhed.

MP3: The Radio Dept. - Heaven's On Fire

/Martin

lørdag den 13. februar 2010

Sunglasses

Jeg tror ikke, jeg tidligere har skrevet om bands fra Savannah, Georgia. Byen er da heller ikke voldsomt stor, så det er måske ikke så overraskende. Billedet til venstre er måske en smule sjusket udført, men motivets musik er endnu heller ikke fejlfri. Den kører derimod på en gejst og naturlig stræben. En stræben efter noget ubestemt men ikke desto mindre en naturlig stræben. Navnet er Sunglasses, og det er et navn, jeg kun kan elske i disse tider.

Jeg ved ikke meget om duoen, men man hører, at de leger sig frem. Man lyder nemt som en skolevejleder, der påpeger, at der er plads til forbedringer, men faktum er, at det ikke gør noget i dette tilfælde. De kommer blot til at fortsætte med at lege sig videre i udviklingen. Og jeg vil ikke engang nævne, hvem de kunne lyde inspirerede af. Flittige læsere af disse sider vil vide, hvem jeg er træt af at nævne (men elsker ikke desto trods).

Rigtig god weekend. Fang et glimt af solen, hvis den viser sig. Alt andet ville være misbrug af potentiale, og det kan vi ikke have.

MP3: Sunglasses - Referee
MP3: Sunglasses - Whiplash

/Martin

onsdag den 10. februar 2010

Twin Shadow

For få år siden havde de færreste vel gættet på, at Grizzly Bear skulle blive så voldsomt eksponeret, som det blev tilfældet i 2009. Jeg hører sandelig også til dem, der var og er begejstret for Veckatimest - og deres gamle plader med - men overraskelsen var stadig stor. Efter denne eksponering kan det derfor ikke være helt skidt PR-mæssigt, når man bliver signet til Chris Taylors pladeselskab Terrible Records (ud over at levere bas, kor og diverse andre instrumenter til Grizzly Bear har Chris også produceret deres albums).

Twin Shadow er det nye navn på det nye selskab, der får lov at score blogopmærksomhed rundt omkring i kølvandet på den stigende opmærksomhed, Grizzly'erne har oplevet. Men der er nu heldigvis noget over musikken. "Junior Boys møder Kraftwerk" er måske en anelse bredt, men bedre kan jeg vist ikke forklare det lige nu. Dejligt lyder det i hvert fald, og man kan håbe, Terrible Records får lukreret på de PR-muligheder, de har. Indtil videre har Acrylics i hvert fald fået fin opmærksomhed.

MP3: Twin Shadow - Castles in the Snow

/Martin

tirsdag den 9. februar 2010

Bear Hands

Bear Hands er som ca. en million andre bands bosat i Brooklyn og har således vidnet mange kunstneriske og kommercielle succeser omkring sig, men de lyder ikke umiddelbart som mange af deres kollegaer fra lokalområdet. Det skulle da lige være en rest af MGMT på paletten, der i langt højere grad består af gammel Modest Mouse. Gammel som i Isaac Brock og co. i 90'erne. Lige så beskidt er det dog ikke, men den samme desperation og nogle af de samme lyriske guldkorn er at finde.

Hos musikerne ynder vi gerne at sympatisere med desperationen. Uanset hvor afmålt eller kontrolleret man selv måtte være til tider, er der noget befriende i at tage del i andres desperation - gerne en længsel. Jeg skal ikke kunne sige, om jeg har forstået teksten til vedlagte sang, What a Drag, men der lyder til at være en farlig desperation på spil i forbindelse med en svær forelskelse. Flere gange gentager sanger Dylan Rau sætningen "I'm dreaming of your goddamn long nails". Hun spøger i drømmene, og det volder ubehag og glæde på én gang. En simpel, simpel linje. Men den virker forbandet stærkt. Umiddelbart kan jeg selvfølgelig også have misforstået det hele, men jeg erkender både at elske og forstå denne tanke.

Selve sangen er både herlig og veloplagt med simple trommer og dejlige guitarer. En kraftig anbefaling herfra. Bandet blev dannet i anden halvdel af 2006, men de har endnu kun udgivet en EP og så singlen What a Drag. I skrivende stund skulle de være i gang med at indspille debutalbummet, der ventes at udkomme på Cantora Records, der i sin tid udgav MGMTs første EP. Bear Hands er en ret arbejdsom kvartet, der har turnéplaner for store dele af året - hvoraf SXSW også er på programmet. Vi skal nok komme til at høre mere til dem i 2010.

MP3: Bear Hands - What a Drag

/Martin

mandag den 8. februar 2010

Flying Lotus

Man fristes til at tænke det som noget negativt, når folk siger, de har haft en lang dag. At man er blevet udsat for prøvelser, der har tæret på kræfterne. Men selv de dejligste ting kan nu en gang tage pusten fra én.
Når man så endelig kommer hjem og sidder alene, kan det igen tage pusten fra én, når man erkender, hvor udmattet man rent faktisk er. En udmattelse, der måske er sund - men ikke desto mindre udmattelse. Her kan noget musik også blive for meget for det trætte menneske, men af og til kan man også overraske sig selv ved at finde ud af, at man er nået et stykke i sin vej mod afkobling på et generelt plan.

I dette tilfælde, denne overraskelse i processen, er der tale om en ny sang fra den amerikanske enmandshær og beatmaskine Flying Lotus, som jeg må indrømme, at jeg har lyttet alt for lidt til. Forventningerne til hans nye album Cosmogramma er kæmpestore fra mange sider, og når det udkommer d. 4. maj, vil man bl.a. kunne høre bidrag fra Thom Yorke. Hvilket ikke just sænker forventningerne.
Nedenstående mp3 er ganske vist en ny én af slagsen fra Steven Ellison, men den vil ikke være at finde på albummet. Udviklingen i sangen er forholdsvis lille, men den er ret elegant skruet sammen. Og så er den afslappende på en ganske underfundig måde.

MP3: Flying Lotus - Quakes

/Martin

fredag den 5. februar 2010

Mere popmusik til weekenden

Börneblogger sætter pris på god popmusik, og Börneblogger sætter pris på en drink. Derfor vil dette indlæg præsentere nogle bud på den gode popmusik, der kan bidrage til en lørdag aften i selskab med alle vores bedste venner, og som får os til at drikke hurtigere.



Electronic - Getting Away With It
Electronic var (de er dog aldrig officielt gået i opløsning) et sideprojekt for New Orders forsanger Bernhard Sumner og den tidligere The Smiths guitarist Johnny Marr. Under navnet Electronic udgav de to albums i henholdsvis 1990 og 1993. Projektet blev aldrig den store kommercielle eller kunstneriske succes, men kastede dog sangen Getting Away With It af sig. Getting Away With It er en perfekt popsang, hvor også Pet Shop Boys' Neil Tennant leverer vokal.

video: Electronic - Getting Away With It

Depeche Mode - But Not Tonight
Depeche Mode har leveret flere klassikere gennem de to foregående årtier på albums som Violator og Music For The Masses. Sangen But Not Tonight stammer fra et soundtrack til filmen Modern Girls fra 1986, og befinder sig stilmæssig og udgivelsesmæssigt imellem Depeche Modes periode som let synthpop og lyden af overdosis som efterfulgte. Perfekt.

video: Depeche Mode - But Not Tonight

Lemonade - Big Weekend (Delorean remix)
Delorean slog for alvor igennem sidste år med ep'en Ayrton Senna, der bød på fire stærke og stilrene spanske popsange. I forhold til Lemonades originalversion af Big Weekend har Delorean gjort sangen til deres egen, med deres karakteristiske friske og indimellem hyperaktive lyd, hvorfor dette remix giver fantastisk god mening. Lyden af glas kunne ikke passe bedre ind noget sted end i dette wonder-remix.

mp3: Lemonade - Big Weekend (Delorean remix)

The Embassy - It Pays To Belong
Før ordet "balearic" blev et buzzword i musikjournalistikken, lavede Göteborg-duoen The Embassy bølgende popmusik til sommerens europæiske kyster. It Pays To Belong er fra 2005, og er en af gruppens stærkeste sange. På den perfekte hitliste ville The Embassy have mange kommercielle succeser, men for nu må gruppen nøjes vores og ligesindedes opmærksomhed.

video: The Embassy - It Pays To Belong

The Embassy - C'est la vie, c'est embassy
The Embassy runder inspirationsrunden af med et nyt nummer C'est la vie, c'est embassy. Som afslutningen på denne korte gennemgang af popmusik til weekenden, kan dette nummer fungere som lyden af weekendens afrunding, hvor beruselsen er væk, din partner har forladt dig, og ikke engang dine venner er tilbage. Videoen er fremragende.

video: The Embassy - C'est la vie, c'est embassy

God weekend!

\Mathias

The Sound Of Arrows

Her er der lidt til weekenden uden bekymringer. The Sound Of Arrows er endnu et svensk bekendtskab, der leverer popmusik af den slags, som vores svenske naboer er yderst leveringsdygtige i. Som det kan fremgå af billedet, forsøger man at nærme sig en æstetik, som kendes fra blandt andet fra 80'er filmen Den Uendelige Historie. Fra denne films soundtrack stammer titelnummeret The Never Ending Story af Limahl - en sang som alle der voksede op med denne film må indrømme en vis fascination af - og med sangen Into The Clouds distancerer The Sound Of Arrows sig ikke fra det visuelle udtryk. Vi taler 1980'erne, VHS, umiddelbar storladenhed, perfektion og tidlig Pet Shop Boys. Into The Clouds er yderst effektiv popmusik, der måske hurtigt forsvinder fra bevidstheden igen, men som gør godt, så længe tiden tillader det.



Mp3: The Sound Of Arrows - Into The Clouds



Limahl er cool i 1984: http://www.youtube.com/watch?v=3khTntOxX-k



\Mathias

onsdag den 3. februar 2010

Koncerter i aften

I aften er der nogle smukke koncerter på programmet, hvis man befinder sig i Århus eller København. I hovedstaden må man endda foretage et svært valg. Men lad os starte med den lidt mindre hovedstad, den jyske af slagsen.

Engelske Fanfarlo har jeg tidligere skrevet varmt om på disse sider, og de gæster Voxhall i aften, hvilket nok skal blive en hyggelig affære. I morgen gælder det Loppen.

I det københavnske er der tale om et valg, der vil være svært for mange, selvom det genremæssigt er to vidt forskelligt bands, der er tale om. Det vil i disse kolde tider give fin mening at hengive sig til småpsykedelisk strand- og solskinspop i lo-fi-indpakning på Lades, hvor Real Estate kommer på besøg og giver prøver på deres fantastiske album fra sidste år.

Her kommer konkurrencen og det svære valg imidlertid ind i billedet, da canadiske Japandroids aflægger besøg på Loppen. De spillede i går en herlig koncert på Musikcaféen med en lidt mere beskidt lyd end på pladen. Veloplagte og sympatiske var de også, og med nogle få øl indenbords skal det hele nok blive rigtig godt.
Held og lykke med valget, københavnere!

MP3: Fanfarlo - Harold T. Wilkins or How to Wait For a Really Long Time
MP3: Fanfarlo - Luna
MP3: Real Estate - Black Lake
MP3: Real Estate - Suburban Beverage
MP3: Real Estate - Fake Blues
MP3: Japandroids - Young Hearts Spark Fire

I øvrigt er det ikke så nemt at lave pyramiden så elegant, som det er lykkes for Fanfarlo på billedet, så kudos til dem.

/Martin