fredag den 22. januar 2010

Lidt forskelligt til weekenden

På min seng ligger flybilletter, pas, penge og en Blue Guide London i 14. optryk fra 1991. Billedet til venstre er måske ikke lige, hvad der er i vente, når man drager på kort ferie til det engelske i januar måned, men længslen er stadig at finde i deri. Specielt når man ikke ved, hvad der er i vente. Hvem er kvinden? Hvad skal jeg lave derovre? Hvor er hun henne? Hvor skal jeg overnatte? Hvem venter hun på? Hvem venter jeg på?

Grundet lidt rejse og arbejde kombineret med hygge får jeg nok først opdateret igen på onsdag.

Til weekenden har jeg her to vidt forskellige afsendere. Er du endnu ikke klar til, hvad en nordisk weekend ofte forbindes med, kan det anbefales at tage et lyt til Wild Nothing, der lyder som et forsøg på at nå frem til en erkendelse af, hvad nostalgien kan tilbyde det moderne menneske. Bag projektet står Jack Tatum (meget filmisk navn). Guitarfladerne kan ofte minde om Johnny Marrs værk, og det er bestemt ment positivt. Nogle af hans sange er mere båret af synth end andre, men mest af alt er det vel bare guitarpop.

Er du til gengæld mere klar på førnævnte weekendfejring, kan man passende dykke ned i The Golden Filter fra New York. En elektronisk duo, der er spået store ting i 2010 efter bl.a. nogle vellykkede shows på SXSW sidste år og et par singler og remixes (af bl.a. Empire of the Sun og Cut Copy). Debutalbummet Voluspa udkommer 26. april på Brille (The Knife, Good Shoes, Operator Please).

God weekend - uanset hvad den nu måtte stå på.

MP3: Wild Nothing - Summer Holiday
MP3: Wild Nothing - Confirmation
MP3: The Golden Filter - Thunderbird
MP3: The Golden Filter - Solid Gold

/Martin

Ingen kommentarer: