Årets bedste udgivelser 2009: Nr. 10-1

2009 har for mig været et klart tegn på, hvad jeg egentlig tænkte i forvejen: Vi er alt, alt for bekymrede. 'Vi' dækker os alle, men det kan selvfølgelig inddeles i 'branche' og 'alle de andre'. Vi er bekymrede over musikkens fremtid. Branchen brokker sig, fordi den i store træk har svært ved at omstille sig. Denne frygt smitter naturligvis af på alle de musikelskere, der frygter et musikkens endeligt. Det sker bare ikke. Lykkeligvis er vores forbrug af musik større end nogensinde før, og mængden af god musik bliver kun større. 2010 kunne endda se ud til at blive endnu stærkere end i år. Hvis man stadig holder fast i, at musik bare ikke er lige så godt, som det var i gamle dage, er der kun én ting at sige: Man har ikke ledt godt nok. Det ser rigtig, rigtig godt ud for musikken, og der er grund til både optimisme og glæde - også for romantikere og nostalgikere. Måske endda særligt for disse. Uden yderligere omsvøb kommer her afslutningen på årslisten for 2009, der kan siges at have en top 3, der er ret forudsigelig - men ikke desto mindre er utrolig svær at komme udenom. Læs også: Honourable mentions og nr. 25-11.



10. Atlas Sound - Logos



Meget kan man sige om Bradford Cox, men det er svært ikke at anerkende talentet. Overskuddet stråler ud af arbejdet i både Deerhunter og med soloprojektet. Sange som Walkabout og Attic Lights viser både alsidigheden og sangskrivertalentet i fuld flor.



9. jj - n° 2



Det er svært ikke at misunde svenskerne. Et oplagt eksempel herpå er pladeselskabet Sincerely Yours, der med jj i år har bragt os noget af det mest interessante og nyskabende, der er kommet ud af Skandivanien i meget lang tid.



8. Bat for Lashes - Two Suns



Der er en vis mystik på spil gennem hele Natasha Khans andet album. Den blandes dog med en svært definerbar tilgængelighed, der tager lytteren med ind i en helt anden verden. Fra musik og tekst til artwork er det et særdeles gennemført kunstværk, vi har med at gøre.



7. Sin Fang Bous - Clangour



Årets nok mest undervurderede plade. Islandsk pop med fængende sange fra start til slut skrevet og komponeret af Sindri Már Sigfússon. Særligt Fa Fa Fa er en nydelse ud over det sædvanlige og kandiderer stærkt til årets sang.



6. The Pains of Being Pure at Heart - s/t



Emo støjpop? Bandnavn, sangtitler, tekster og den halvnaive sangskrivning vidner om en tydelig forståelse for og medrivende spillen med på de følelser, der ofte tilskrives teenagetiden - men som i virkeligheden følger os trofast livet igennem



5. Cymbals Eat Guitars - Why There Are Mountains



Tager du til Primavera i 2010, kan du passende få lyttet til både Pavement, Pixies og Superchunk, hvilket vil give dig en idé om, hvor Cymbals Eat Guitars i stor stil har hentet 90'er-inspiration til denne fremragende debutplade.



4. Phoenix - Wolfgang Amadeus Phoenix



Længe har franskmændene været en undervurderet størrelse, men de ser nu endelig ud til at få det store publikum, de altid har burde have. Wolfgang Amadeus Phoenix er da også deres hidtil stærkeste album. Rendyrket pop er ingen skam, når man skriver så stærke sange.



3. Dirty Projectors - Bitte Orca



Dave Longstreth og co. byder på Bitte Orca på ofte vanvittige kompositioner med medrivende guitarer og fantastiske korstykker. Inspirationen fra Vestafrika er heller ikke til at tage fejl og integreres naturligt i musikken.



2. Grizzly Bear - Veckatimest



Fra debutalbummet Horn of Plenty over Yellow House til Veckatimest er fortællingen om en fantastisk udvikling og modning af et band, der længe har fortjent den massive anerkendelse, de nu har fået. Det var næsten uundgåeligt, at de med deres tredje album ville lave noget nær et fejlfrit værk.



1. Animal Collective - Merriweather Post Pavilion



Hvordan kan jeg ikke have denne på førstepladsen? Et perfekt album fra start til slut. Udkom helt i starten af året og har været spillet jævnligt lige siden. Animal Collective har været produktive gennem hele årtiet og har været inspirerede og inspirerende gennem alle år. Formentlig årtiets vigtigste band, der med Merriweather Post Pavilion viser, hvorfor de gør sig fortjent til den titel.



NB.: EP'er er ikke medregnet. Her har der ellers været rigtig fine udgivelser med bl.a. Delorean, Beirut, Modest Mouse, The Pains of Being Pure at Heart, Washed Out og The Drums.
Forvent også en liste af medskribent Mathias inden for de næstkommende dage.

/Martin