onsdag den 5. august 2009

The Strange Boys

Amerikanske The Strange Boys har ganske vist et forfærdeligt bandnavn, men de har heldigvis musikken på deres side. De har med deres debutalbum, The Strange Boys and Girls Club, fra i år allerede fået en del vigtige medier på deres side, såsom Pitchfork og NME, men den ultimative hype er druknet en smule - det skal da også siges, at de kommer fra én af landets største musikbyer, Austin, så de er nok vant til massiv konkurrence. De er dog i øjeblikket i gang med at smøre maskinen i Europa, hvor de har gang i en større turné. Derudover udgives pladen af In The Red Records, der også har taget sig af Jay Reatard, The Horrors, Vivian Girls og Black Lips

De lyder da også til tider henad Black Lips, og musikken må i det hele taget siges at være god, gammeldags garage. Befinder man sig i København i morgen, torsdag, kan man dog teste genreforholdene på nemmeste vis ved at slendre til Drone, der ganske fornemt gratis åbner dørene for koncert med amerikanerne med danske The Setting Son som support.

MP3: The Strange Boys - Heard You Wanna Beat Me Up

/Martin

Ingen kommentarer: