torsdag den 26. februar 2009

Condo Fucks = Yo La Tengo

Mægtige Matador Records prøver ganske vist at lege med den magt, der ligger i det mytiske ved at benægte sammenhængen, men det kræver ikke det store at finde ud af, at Condo Fucks blot er Yo La Tengo med et andet navn. Det legendariske band har siden 1984 betaget deres lyttere med deres sange, der ofte har svævet et magisk sted mellem noget meget festligt og alligevel lo-fi. Har man endnu ikke lyttet til bandet, er det nok bedst at starte med det forrygende I Can Hear the Heart Beating as One fra 1997.

Men hvad gør man så, når man som rutineret band har lyst til at spasse lidt ud? Man laver en noise pop plade med inspiration fra 60'erne og 70'erne - under et andet navn. Dertil har de fundet det frygtelige navn Condo Fucks, under hvilket de udgiver albummet Fuckbook til marts. Albummet er underholdende nok, men det er nok ikke alle fans af Yo La Tengo, der vil holde af den. Det er dog et lyt værd, da der er enkelte sange, der holder det høje niveau, de er kendt for under deres normale navn (selvom jeg aldrig faldt helt for I Am Not Afraid of You and I Will Beat Your Ass).

MP3: Condo Fucks - What'cha Gonna Do About It

/Martin

Ingen kommentarer: