fredag den 30. januar 2009

Farvel til januar

For at fejre at januar måned denne weekend bliver til en smukkere måned, slynger jeg disse anbefalinger ud.

Først og fremmest er der nyt fra Animal Collective, ja, nyere end materiale fra Merriweather Post Pavilion. Ved en BBC Session spillede de således sangen What Would I Want Sky, der er mere stille end det nyeste album og højst anbefalelsesværdig. Kollegerne hos den herlige blog I Guess I'm Floating har lagt ud her:

MP3: Animal Collective - What Would I Want Sky (BBC Session)

I det mere afslappede hjørne har vi de ganske nye amerikanere i Real Estate. Jeg ved ærlig talt ikke meget om dem, og det er ikke nemt at opstøve info om dem. Så lad os koncentrere os om musikken.

MP3: Real Estate - Black Lake
MP3: Real Estate - Suburban Beverage
MP3: Real Estate - Fake Blues

Bemærk at man ved nogle af disse links ikke kan højreklikke - man skal ind på siden og så hente derfra.

Til sidst en lille nyhed om engelske Fanfarlo (billedet). De har i ganske lang tid været spået en stor fremtid, bl.a. af Drowned in Sound, og nu har de så et album klar digitalt om to uger. Det skal blive spændende at høre, om de stadig formår at lave spændende, engagerende sange med violin og klokkespil til at akkompagnere deres forholdsvis traditionelle indie rock. De er flere gange med sammenlignet med The Arcade Fire, hvilket godt kan forsvares. De er dog en del mindre selvhøjtidelige end canadierne.

God weekend - og husk at købe billet til Animal Collective i Amager Bio. Der er næsten udsolgt.

/Martin

lørdag den 24. januar 2009

Grouper

Portland, Oregon er hjemsted for et utal af kreative kræfter, og blandt de mest undervurderede er Grouper. Bag dette navn er én kvinde ved navn Elizabeth Harris, bedre kendt som Liz Harris.

Musikken er intet mindre end bedårende. Ja, den er betagende. Der er noget ganske nøgent ved lyden, der til tider er en smule skræmmende og beroligende på samme tid - en følelse, der er lige så svær at beskrive, som den er at ramme sonisk.

Hun udgav sit første album, Way Their Crept, i 2005 og fulgte allerede året efter op med albummet Wide - begge blev udgivet på Free Porcupine Society (det må være et af de dårligere labelnavne). I 2007 udgav hun en limited edition LP ved navn Cover the Windows and Walls på det lille selskab Root Strata.
Sidste år udkom så endnu et fuldlængdealbum med den, ja, bedårende titel Dragging a Dead Deer up a Hill, der er højst anbefalelsesværdig. Denne gang på selskabet Type (Peter Broderick, Khonnor). Flere anmeldere drog paralleller til både Cocteau Twins og Mazzy Star, hvilket der til dels kan være noget om. Animal Collective har anført pladen som en stor inspiration for tilblivelsen af deres mesterlige Merriweather Post Pavillion, og Pitchfork kvitterede med at placere pladen på en 37. plads på listen over deres favoritalbums fra 2008 - hvilket formentlig gør den til listens største overraskelse. En plads på min personlige liste havde den uden tvivl også fået, hvis jeg havde kendt den sidste år.

MP3: Grouper - Disengaged
MP3: Grouper - Heavy Water / I'd Rather Be Sleeping (klik ind på siden og hent derfra - ellers virker det ikke)

God weekend til alle.

/Martin

tirsdag den 20. januar 2009

Meneguar

De sidste par år har opmærksomheden omkring lo-fi pop været stigende. Det har bl.a. givet ekstra plads til et band som Meneguar (skal åbenbart udtales 'men-egg-whar') fra Brooklyn. Der er noget herligt gammeldags ved deres tilgang til musikken, der hverken virker falsk eller anakronistisk.
De kan eksempelvis godt lide at udgive både LP'er og kassettebånd, og så har de indspillet albummet I Was Born at Night over ganske få timer i en kold kælder i et hus i Bushwick - garderet med handsker.

De har udgivet deres første demo og to kassettebånd på Fuck It Tapes, der også står bag udgivelser med andre støjende grupper som Wavves, Blank Dogs, Vivian Girls, Rapider Than Horsepower og Woods.
Senere er de så kommet på det større Troubleman Unlimited, der bl.a. har udgivet Glass Candy, Woods, Blank Dogs, Psychedelic Horseshit, Vivian Girls (viser der sig et mønster?) og bedst af alt Titus Andronicus.
I 2008 udgav de albummet The In Hour på Woodsist - et selskab som et af medlemmerne vist selv står bag.

Enkelte sange lyder som Los Campesinos!-kompositioner svøbt ind i Times New Vikings' produktion, mens andre har dele af det gamle Guided By Voices over sig.
Det er ikke lykkes mig at finde nogle mp3'er, så I må nøjes med MySpace.

Tak til Bastian for anbefalingen!

/Martin

mandag den 19. januar 2009

Fem guilty pleasures

Hvis jeg på nogen måde har opbygget noget indie cred på denne blog, vil jeg her forsøge at skyde det ned igen. Jeg har samlet nogle guilty pleasures, jeg af og til kan finde på at sætte på alene i lejligheden eller nyde (lidt for meget) i festligt lag. Måske der kommer en fortsættelse af listen på et tidspunkt. Medmindre jeg får skræmt alle læsere væk.

Seona Dancing - You're On My Side

Ricky Gervais er ganske vist mest kendt som David Brent i The Office, men tilbage i 80'erne prøvede han sig som dark romantic forklædt i electro.



Take That - Back for Good

I en hel del år skulle drengene i Take That leve med at omgås den innerverende Robbie Williams. I mellemtiden fik de dog også smedet et par gode popmelodier, og denne vil altid stå tilbage som deres stærkeste. Jeg skammer mig ikke engang! Trommeproduktionen er dog forfærdelig.



Killers - Human

Killers har nu lavet tre albums, der hver især har tre-fire gode sange og en del fyld. Human passer utrolig godt til lambrusco og beviser, at de godt kan lire ordentlig musik af til tider.



Blink 182 - Miss You

Ser man på bandet alene, er dette uden tvivl den største guilty pleasure på listen! Men når de prøvede at være storladne, passede deres produktion fint med deres melodier. Og så kunne man lige overleve dén måde at synge på. Som i Miss You og Adam's Song.



Robbie Robb - In Time

I 1989 udkom Bill and Ted's Excellent Adventure - formentlig lidt af en lortefilm jeg blot har et nostalgisk forhold til. Allerede dengang var der noget ved lydsiden, der fascinerede mig, men det var først senere, jeg undersøgte soundtracket og fandt frem til In Time - en sang, der er rigtig meget for mig. Og alt i alt yderst charmerende at lytte sig skyldigt igennem! Men hvem kalder sig Robbie Robb...?



/Martin

tirsdag den 13. januar 2009

The Wrens: "We hope your '90s were good"

Ét af vor tids mindst produktive bands, The Wrens, er endelig tilbage! I år har de eksisteret 20 år som band, og selvom de aldrig er gået i opløsning, har de kun udgivet tre albums. De debuterede i 1994 med Silver og fulgte forholdsvis hurtigt op med Secaucus i 1996. Herefter skulle der gå hele syv år, før de udgav det suveræne The Meadowlands i 2003. Tillykke til Portishead med alligevel at have vundet slaget om mest tålmod.
Efter '96-albummet blev deres pladeselskab, Grass Records, opkøbt, og gruppen nægtede at adlyde kravene om at gå efter en mere poppet og radiovenlig lyd. Senere valgte Grass (der nu hed Wind-Up Records) at signe Creed, så det var nok meget smart af The Wrens at forlade dem.

De næste år blev brugt på at skrive lidt musik i ny og næ, medens de havde ganske normale jobs ved siden af. Allerede i 1999 optog de trommesporene til det, der skulle blive til The Meadowlands, men der skulle altså gå fire år endnu, før de fik udgivet albummet af Absolutely Kosher (Frog Eyes, The Hidden Cameras, The Mountain Goats, Sunset Rubdown, Xiu Xiu).

Nu er der så gået seks år igen, og bandet giver nu endelig lyd fra sig på deres nye hjemmeside, der byder på flere guldkorn (Øverst står der eksempelvis 'The Wrens | keeping folks waiting... since 1989'). De seneste indlæg er meget anbefalelsesværdige. De lover endvidere, at vi får et nyt album fra dem i 2009, selvom pladeselskabet, igen Absolutely Kosher, ikke er sikre på den sag.

Selvom man ofte kan tage sig selv i at synes, at tingene godt kan blive for ironiske, må man tage hatten af for et band, der kan tage pis på sig selv:

"Timing being all, we patiently waited, wanting to synch our reentry to active indie rock with a worldwide economy primed to the absolute peak of its consumer-spending power." Sådan.

Den mesterlige The Meadowlands kunne engang fås som dobbeltvinyl, men bandets seneste update på deres webshop fra sommeren 2007 siger, at der er udsolgt og snart vil komme flere. Man kan jo teste sit held her.

Her kan én af sangene, She Sends Kisses, fra det 'nyeste' album høres med en fans stop-motion-video som ledsager:



/Martin

søndag den 11. januar 2009

Tre sange til søndagen

Om søndagen kan det ofte være svært at trække sig selv op. Så lav lidt te og bliv liggende i sengen til disse tre forholdsvis forskellige sange.

MP3: Forest Fire - Through My Gloves

En smuk og smertefuld sang, der lyder en smule som en blanding af The Verve og Calexico. Herlig vokal!

MP3: Arizona - The Glowing Bird

Endnu en fin vokal. Her akkompagneret af keyboard, fin stryger og småjazzede trommer. Denne gang er det vokalen, der bringer tankerne hen på Calexico.

MP3: Arms - The Frozen Lake

En kort lille psych-rocket sag, der byder på en herlig afslutning. Forholdsvis ukompliceret og ikke et sekund for lang. Min sammenligning er undsluppet mig - søndagen har frarøvet mig dele af min hukommelse. Lad os kalde det en rocket version af Women. Måske min hukommelse vender hjem senere.

God søndag til alle.

/Martin

onsdag den 7. januar 2009

Nogle albums vi glæder os til i 2009

At komme i gang med et nyt år er svært for mange. Den åbenlyse symbolik er svær at ignorere, den første måned er mørk, ambitionerne er mange, frygten for skuffelser synlig - alt bidrager for mange til et sortsyn, som det kan tage flere uger eller måneder at komme over, før lykken først rigtigt vender med forårets komme. Som en lille hjælp mod denne, årets første måned kommer her nogle bud på udgivelser, vi med spænding afventer i 2009.
Året har allerede været så gavmildt at give os det nye Animal Collective, Merriweather Post Pavillion (digitalt - fysisk udgivelse følger). Jeg vil ikke holde mig tilbage: Det er ikke blot en triumf, ikke blot fantastisk. Det er ikke blot et studie i sonisk elegance. Det er genialitet i sin rene form. Mere om det en anden god gang.

Beirut - March of the Zapotec, 1. februar.

Zach Condon er ikke tilfreds med at dyrke det samme udtryk to gange i træk, og nu går han efter noget mere elektronisk, hvilket man har kunne høre på forløberperlen My Night With the Prostitute from Marseille. Et udtryk han faktisk dyrkede et par år, før han faldt for Balkan-lyden. Dengang under navnet "Realpeople", som han også udgiver under sammen med "Beirut"-navnet i 2009.

Grizzly Bear - TBA, maj. Grizzly Bear er de seneste år vokset og vokset. Både i udtryk og hvad angår deres fanbase. På deres kommende udspil vil de gøre mere for at fange deres liveudtryk, hvilket de fleste nok vil juble over. I studiet har de bl.a. haft besøg af Victoria LeGrande fra Beach House.

Yeah Yeah Yeahs - TBA, engang i 2009. Jeg ved ikke meget om den kommende Yeah Yeah Yeahs - men jeg ved, at det er en mærkelig tanke, at det kun er deres tredje fuldlængde, og at de har lovet, det ikke lyder som noget, de har udgivet før. Vi kan håbe, det ikke bliver lige så pænt som Show Your Bones.

Blikk Fang - TBA, engang i 2009. De har indtil videre formået at holde kortene tæt ind til kroppen, selvom interessen er massiv. Interessen er massiv af to grunde. 1) Det ene medlem er Kevin Barnes fra of Montreal og 2) Det andet medlem er Andrew Vanwyngarden fra MGMT. Jeg gætter på, de har bandnavnet fra Kevin Barnes' norske viv.

The Decemberists - Hazards of Love, 24. marts. Indtil videre har The Decemberists udgivet fire LP'er og fem EP'er (heraf en enkelt som liveudgivelse). Af LP'erne har to været gode og to rigtig gode. Og så skriver Colin Meloy altid medrivende, eventyrlige tekster af den type, man ikke finder andetsteds i disse tider. Med andre ord skal der nok være noget at se frem til.

Morrissey - Years of Refusal, 17. februar. Morrisseys solokarriere har været en blandet fornøjelse, men det er umådeligt svært ikke at lade sig charmere af englænderen. Han når aldrig op på siden af det, der blev indspillet med The Smiths, men mindre kan vel også gøre det?

Og nu kommer der ikke mere tekst - blot en lang liste. Men hvilken liste! Ikke alle kunstnere har garanteret udgivelser i år, og nogle er altså på rygtestadiet. Men lad os leve i en drømmeverden og håbe på, at vi virkelig får udgivelser fra disse kunstnere (det skal dog siges, at størstedelen af dem har bekræftet, at de udgiver i 2009):

The Wrens, Wilco, Built to Spill, Jeff Mangum, My Bloody Valentine, HEALTH, Pterodactyl, A.C. Newman, The National, Jay Reatard, Explosions in the Sky, The Deadly Syndrome, Trail of Dead, Maps and Atlases, Handsome Furs, Black Lips, Menomena, BOAT, Bat for Lashes, Klaxons, Patrick Wolf, frYars, The Boy Least Likely To, Mew, Broken Social Scene, Akron/Family, Crystal Antlers, Passion Pit, Malajube, Swan Lake, Dan Deacon, Doves, Shout Out Louds, The Radio Dept.

... Puh. Hvem har vi glemt?

/Martin