torsdag den 20. marts 2008

Animal Collective - Water Curses EP

Jeg vil ikke holde mig tilbage med at bruge det stærke ord "genialt" om Animal Collective. Deres forfriskende toner er en konstant inspiration, og de er blandt de få, der i dén grad formår at blande det eksperimenterende med det tilgængelige.
I maj udkommer så en ny EP med titlen Water Curses fra den produktive gruppe (8 LP'er og snart 3 EP'er siden dannelsen i 2000).

Tracklisten lyder:

01 Water Curses
02 Street Flash
03 Cobwebs
04 Seal Eyeing

Og så vil enkelte læsere måske bemærke et par ændringer, idet en tidligere offentliggjort liste bød på:

01 Street Flash
02 Water Curses
03 What I Do
04 Holland, 1945

Ærgerligt er det, at vi altså ikke får muligheden for at høre deres cover af Neutral Milk Hotels Holland, 1945 fra ét af nyere tids mest betagende albums, In The Aeroplane Over the Sea (læg mærke til det smukke cover).
EP'en er måske allerede leaket, og vi har måske hørt den, og den er måske fantastisk, og den efterlader måske et indtryk af, at Animal Collective har fundet tilbage til den mere reflekterende stemning fra Sung Tongs.

I øvrigt er de offentliggjort til Hove Festival i Norge. Og efter de seneste ugers lidt sløje tilføjelser til Roskilde må de godt snart hive disse dyr op af hatten.

MP3: Animal Collective - Water Curses

/Martin

Ingen kommentarer: